Men det vi dog nåede at opleve på dag 2 (Altså Lørdag d. 3 Februar, jeg tæller Torsdag som dag 0) var at vi gik ca. 8 km sydpå for ligesom at opleve kvarteret og se hvad der var af spændende ting, vi holdte os til gaden Broadway, fordi det er den største. I vores del af byen (Uptown) er der vildt mange små butikker, Deli's, pizza restaurenter og alt muligt andet. Men når man kommer længere ned så tynder det meget ud. Og det er også sjovt at se hvordan hudfarven skifter, hvor vi bor er det Afrikanske Americanere (hedder det vel) og Mexicanere der dominerer gadebilledet med ca. 99.9% men bare 40-50 gader sydpå så begynder det at vende helt, og man ser kun "hvide" mennesker.
Det var også på dag 2 at vi fandt den første biograf med hele 6 sale og der måtte vi lige ind og købe billetter til Night at the Museum til søndag, sjovt nok så var det den eneste film jeg havde hørt om, de andre 5-7 film sagde mig intet..
Vi tog så Subwayen tilbage (vi købte et måneds kort for 76$ hvor man kan køre lige så tosset man vil. Hvilket er det eneste der kan betale sig, det koster vidst 7$ bare for en enkelt tur!
Ah ja vi fandt selvfølgelig også et par supermarkeder der var størrer end dem vi havde set før, eller måske bare med lidt andre varer, jeg har manglet en ordentlig tandbørste og hårshampoo siden jeg kom, men de normale supermarkeder har ingen af disse ting selv om de fx har Body shampoo, meget underligt...
Dag 3: Her blev vi hjemme længe, jeg havde jo også sovet 12 timer :-) vi tog først fra lejligheden kl. 1.30pm (13.30) hvor vi kørte ned til den gade vi var nået til dagen før og så gik vi videre sydpå. Om lørdagen var der -4 grader og ikke det vilde vind, men her søndag var der desværre -7 grader og nogle kraftige vindpust engang imellem hvilket vil sige vi frøs helt sindsygt, og derfor blev det også kun til 20 gader mere, hvor vi lørdag var gået 70! Vi nåede til Columbus Circle hvor der er et kæmpe indkøbscenter, og vi var så pænt sultne men det var åbenbart umuligt at finde mad deromkring, vi kunne ikke finde andet end caféer i centret og så en masse tøj butikker. Udenfor fandt vi heldigvis en Subway (altså et spisested) så der smuttede vi ind.
Efter den så gik vi videre men da det stadig var pisse koldt så smuttede vi ind på den første computer forretning vi fandt, heldigvis var den kæmpe stor så vi tilbragte en time eller to derinde :-)
Grunden til at vi ikke tog hjem var at vi var blevet inviteret til et SuperBowl party kl. 6, af en ven (Adam) vi mødte på flyet. Så det skulle vi jo selvfølgelig prøve (så det blev desværre ikke til en biograf tur). Men det var da også meget sjovt at se, selve kampen var sindsyg kedelig, måske fordi jeg ikke fattede reglerne og det regnede der hvor de spillede så de tabte bolden sindsyg mange gange. Dem vi var hos var heller ikke vildt interesseret i kampen, men mere i reklamerne, der er specielt produceret til SuperBowl så det er der man ser de dyreste reklamer overhovedet så de fleste var også ligefrem gode. Men det var meget hyggeligt og vi tog så subwayen tilbage da vi skulle hjem.
No comments:
Post a Comment